Vil du også tilrettelægge patientforløb på nye måder? Vi udvikler sygeplejen i bilen, i patientens hjem og i vores akutte senge. - Vil du være med?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Til en ny afdeling på Nordsjællands Hospital søger vi dig, der synes, det er spændende at arbejde med den multisyge patient i et tværfagligt samarbejde, og gerne vil have en hverdag hvor der er forskellige opgaver og funktioner. Vi søger også særligt sygeplejersker der vil være med til at udvikle de bedste og nye måder at tilrettelægge patientforløb på – for vi skal finde nye veje sammen til gavn for de patienter der har allermest brug for det. Hver dag kører vi ud, arbejder målrettet med gode udskrivelser og yder den bedst mulige sygepleje i vores fremskudte senge i den fælles akutmodtagelse. Måske du vil være med på holdet?

Sæt dit aftryk på fremtidens sygepleje til multisyge patienter

I vores nye afdeling for multisygdom, vil vi skabe de bedst mulige patientforløb for de patienter, som ofte ikke hører hjemme i et specifikt speciale, og som oftest har brug for afklaring, gode planer og tværsektoriel indsats.

Afdelingen består af et sengeafsnit på vores matrikel i Frederikssund, et tværsektorielt team og 8 senge i den fælles akutmodtagelse i Hillerød i en særskilt enhed pr.1/9. Det Tværsektorielle Team har tre funktioner; en rådgivende, en udekørende og en udskrivende funktion. Teamet understøtter aktiviteter rettet mod forebyggelse af indlæggelser/genindlæggelser ved at arbejde målrettet med gode udskrivelser og behandle patienter i hjemmet.

Det er det Tværsektorielle Team og sengene i Akutmodtagelsen, vi søger dedikerede sygeplejersker til. Så hvis du gerne vil have en afvekslende hverdag, hvor du både har akutte forløb i vores fremskudte senge, men også gerne vil møde patienterne i deres eget hjem så skal du virkelig overveje en stilling hos os.

Du kan se vores film om afdelingen her og læse mere om afdelingen her

Dine opgaver

  • Yde sygepleje af høj faglig kvalitet med en tværfaglig tilgang
  • Sikre stabile og hensigtsmæssige patientforløb
  • Bidrage aktivt til et godt samarbejde på tværs af funktioner, afdelinger og sektorer
  • Reflektere over egen og andres faglighed og bruge den til at understøtte vores fælles opgave og mål.
Om dig

  • Du er uddannet sygeplejerske og brænder for at sætte sygeplejen på dagsordenen til de patienter, der har allermest brug for den.
  • Du trives med korte og akutte forløb i rolige omgivelser.
  • Du trives i et job, hvor hver dag er forskellig, og hvor løsninger findes sammen.
  • Du har kendskab til hospitalsvæsenet, men også meget gerne indsigt i eller erfaring fra primær sektor.
  • Du er dygtig til at samarbejde, tværfagligt og tværsektorielt.
Lyder det som noget for dig?

Vi har ingen formel ansøgningsfrist, men indkalder løbende til samtaler. Send en kort mail med lidt oplysninger om dig selv, så kontakter vi dig og aftaler nærmere. Du kan skrive til eller ringe til Oversygeplejerske Johanne Dyvelkov johanne.dyvelkov.wissing.01@regionh.dk / 23 27 72 31 eller chefsygeplejerske Dorte Lindstrøm Vilstrup på dorte.lindstroem.vilstrup@regionh.dk / 21150457. Du er også velkommen til komme forbi til en snak om dine muligheder.

Løn og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med samme karakterkrav, som Sundhedsstyrelsen kræver af sundhedspersonale fra lande uden for EU, for at de kan få dansk autorisation.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250351&DepartmentId=22079&MediaId=4733&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859775

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet