Virksomhedskonsulent til jobparate borgere

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hillerød Jobcenter søger en kollega til vores virksomhedskonsulenter.
Vil du være med til at styrke beskæftigelsesområdet i Hillerød Kommune og arbejde målrettet med jobparate borgere?
Som virksomhedskonsulent bliver du en aktiv del af jobcentrets ambition om en tidlig og virksomhedsrettet indsats for alle målgrupper. Du vil, som virksomhedskonsulent i Job & Opkvalificering, understøtte jobparate borgere, der modtager dagpenge, kontanthjælp (over 30 år) og ledighedsydelse, i at komme i job hurtigst muligt, enten via direkte formidling til job eller via virksomhedspraktik eller løntilskud.

Dine arbejdsopgaver

  • Formidling af borgere til job, virksomhedspraktik eller løntilskud.
  • Have fokus og blik for om uddannelse og opkvalificering vil være det rigtige ift at understøtte borgerens vej til arbejdsmarkedet.
  • Rådgive og vejlede borgere om jobsøgning, jobmuligheder m.m. Nogle gange vil dette foregå i grupper.
  • Sparre med borgerne om deres jobsøgningsmateriale.
  • Matche målgruppens kompetencer med konkrete job
  • Samarbejde med kollegaer i sektionen og på tværs i jobcentret samt deltage i fællesmøder med øvrige virksomhedskonsulenter.

Vi lægger vægt på, at du
  • har erfaring som virksomhedskonsulent og at du har kendskab til beskæftigelseslovgivningen.
  • har kendskab til arbejdsmarkedets behov og forskellige brancher.
  • tænker i potentiale og løsninger og sætter en ære i at følge en opgave til dørs
  • er god til at skabe struktur og kan planlægge din egen hverdag, da en stor del af din arbejdstid er på egen hånd
  • har gode samarbejdsevner, da en stor del af dit arbejde vil bestå af dialog med kollegaer, samarbejdspartnere og virksomheder.
  • trives lige så godt med det opsøgende virksomhedsarbejde som med mødet med borgeren
  • er fortrolig med digitale værktøjer (Fasit og Vitas).

Vi tilbyder
Stillingen er organisatorisk placeret i sektionen Job & Opkvalificering i Hillerød Jobcenter. Her bliver du kollega på en spændende udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor du får mulighed for at præge arbejdsdagen og afdelingens løbende udvikling sammen med dygtige kolleger. Vores hverdag er præget af god stemning, høj arbejdsmoral og arbejdsglæde.

Du tilrettelægger selv din arbejdsdag, hvor du får god faglig vejledning og sparring med udgangspunkt i sektionens fælles mål og værdier.

Vi tilbyder endvidere
  • en arbejdsplads præget af høj grad af tillid og frihed under ansvar.
  • synlig ledelse tæt på den daglige drift.
  • mulighed for indflydelse og personlig og faglig udvikling.
  • en arbejdsplads, hvor vi ikke alene har fokus på egen faglighed, men også på tværfaglighed.

Vores arbejdsplads er et moderne rådhus, der er kendetegnet ved fælles kontorlandskaber, med mulighed for at trække i stillerum ved behov.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Jobcenter Hillerød, Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød.

Stillingen er på 37 timer ugentlig og ansættelse vil være efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse snarest muligt.

Frist
Du søger stillingen online, og ansøgningsfristen er den 7. april 2024 kl. 20.00.
Ansættelsessamtaler bliver afholdt den 9. april 2024.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte sektionsleder Kirsten Launvig på telefon 72 32 31 10.

Følg Jobcenter Hillerød på LinkedIn

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Jobcenter, Trollesmindealle, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6017358

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet