Webkonsulent med teknisk viden og indsigt i UX-design

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Webkonsulent med teknisk viden og indsigt i UX-design


Har du lyst til at være en del af webteamet i Region Hovedstaden? Så er det måske lige præcis dig, vi står og mangler på vores hold. Vi er et erfarent team på otte medarbejdere, som står for at udvikle hjemmeside- og intranetløsninger til regionens hospitaler og andre enheder i samarbejde med et udviklingshus.

Den medarbejder, vi mangler, kan se sig selv i flere af disse punkter:

  • viden om og interesse for UX-design og brugernes behov
  • viden om og praktisk erfaring med html og css
  • viden om WCAG – jo mere jo bedre :)
  • viden om og praktisk erfaring med developer tools (inspect mode i diverse browsere)
  • forståelse for GDPR
Webteamet samarbejder tæt med webredaktørerne på regionens hospitaler og øvrige enheder, så det er vigtigt, at du er god til at samarbejde og har flair for at kommunikere både mundtligt og skriftligt.

Alle regionens hjemmesider og intranet er publiceret i en SharePoint-løsning, og det bliver en del af dine opgaver at være med til at beskrive, hvordan nye løsninger skal præsentere sig for både slutbrugerne og webredaktørerne. Selve udviklingen foretages af en ekstern samarbejdspartner.

Udover udvikling af vores CMS er webteamet ansvarlig for indholdet på regionens centrale hjemmeside og intranet, ligesom vi er tovholdere på systemer til statistik, nyhedsbreve, sikre formularer med mere.

Om os
Webteamet er en del af Center for Politik og Kommunikation, som løser en lang række opgaver indenfor kommunikation, pressearbejde og understøttelse af regionens politiske og administrative ledelse. Vi har et godt kollegaskab og en arbejdsplads med en uformel omgangstone. Du får mulighed for at arbejde hjemme op til to gange om ugen, hvis du ønsker det. Samtidig er det vigtigt for os, at vi ses fysisk på arbejdspladsen, så vi sikrer sparring og samarbejde. På Regionsgården har vi kantine, fitness-rum, elbil-ladere og lånecykler til og fra Hillerød Station.

Om dig
Du har nogle års erfaring som webkonsulent i en større organisation, og du har forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i en politisk ledet organisation. Måske er du uddannet på IT-Universitetet, men du kan også være kommunikationsuddannet eller have tilegnet dig de nødvendige kompetencer på en anden måde. Det er ikke så vigtigt. Det vigtige er, at du har kompetencerne til at løse dine opgaver professionelt.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes på fuld tid, og stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2024 eller før, hvis muligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, og der vil være mulighed for at forhandle tillæg. Center for Politik og Kommunikation ligger på Regionsgården i Hillerød.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er fredag den 29. december 2023. Vi forventer at afholde samtaler i uge 2 og 3. Ansættelse er pr. 1. marts 2024.

For yderligere information om stillingen er du meget velkommen til at ringe til teamkoordinator Christian Hult på 40 43 26 66 eller enhedschef Lisbeth Willemoes Larsen på 29 64 14 69.

Send din ansøgning og CV via linket her på siden.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946686

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet