Bliv bioanalytiker og vær med til at starte nyt laboratorium på Nyt Hospital Nordsjælland!

dato

Er du bioanalytiker med autorisation – nyuddannet eller erfaren – så har vi brug for dig til en helt særlig opgave: du skal være med til at starte laboratoriet op på Nyt Hospital Nordsjælland.

Det her er ikke bare en stilling – det er unwrapping! Det er duften af nymalede vægge og glæden ved at tage nyt i brug. Du skal være med til at skabe vores traditioner, fortællinger, arbejdsgange og rutiner. Det er ren energi. Og hårdt arbejde selvfølgelig.

I en periode skal vi køre dobbeltdrift mellem det nuværende laboratorium og det nye – men vi har også brug for dig, når vi er flyttet, så stillingerne er fastansættelser, ikke projektansættelser.

Hvad kan du forvente? Du bliver vagtgående bioanalytiker hos os 37 timer om ugen. Vi kører med treholdsskift, 24-7-365. Nordsjællands Hospital er et akuthospital, og på Klinisk Biokemisk Afdeling står vi selvfølgelig klar til at tage prøver og levere korrekte og hurtige svar på alle tider af døgnet. På den måde gør vi en forskel for patienterne og driften af hospitalet hver eneste dag – og dét gør det meningsfuldt for os at gå på arbejde.

I september 2027 flytter hele hospitalet ud til det nybyggede hospital i Favrholm, men på det tidspunkt skal det nye laboratorium allerede være oppe på fuld drift. Derfor er vi i fuld gang med at installere alt det nye udstyr, og fra marts 2027 begynder vi at analysere ikke-akutte prøver på det nye lab. Du skal forvente, at du vil få vagter både på det nuværende hospital og ude i det nye laboratorium.

I det nye laboratorium skal vi have Abbott Alinity c/i og Alinity h, GLP-track, ABL, Snibe, CS5100, Tosoh, differentialtælling, spermaundersøgelser m.m. Du bliver selvfølgelig grundigt lært op, inden vi kaster dig ud i det på egen hånd.

Foruden laboratoriearbejdet skal du være med til at tage prøver på runderne på hospitalet. Det er en opgave, vi alle hjælper hinanden med.

Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling. Du kommer til at arbejde tæt sammen med bl.a. bioanalytikere, læger, kemikere og funktionsansvarlige bioanalytikere. Vi har et engageret, smilende og positivt lederteam, som vil lytte til de idéer og forslag, du kommer med. Hos os får du gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Desuden får du en mentor, som du kan læne dig op ad det første halve til hele år af din ansættelse. Generelt har vi fokus på at hjælpe hinanden, lytte til hinanden og have det rart sammen i hverdagen med hinanden som gode kollegaer. Og vi glæder os til at lære dig at kende.

Bor du ikke i Hillerød, kan du meget let tage det offentlige hertil. Der går en bus direkte fra Hillerød Station til det nuværende hospital, og når vi flytter til det nye hospital, vil man nemt kunne gå fra den nye Favrholm Station til hospitalet.

Hvem er du? Du har autorisation som bioanalytiker. Om du er erfaren eller nyuddannet betyder ikke så meget – vi har brug for begge dele.

Du møder forandringer med nysgerrighed og med fokus på, hvad der kan lade sig gøre inden for de givne rammer. Du er god til at tilpasse dig nye situationer, og du er kreativ, når der skal findes løsninger på de udfordringer, vi møder. Med andre ord, er du positiv i din tilgang til arbejdet, og du vil møde den kommende travle (men spændende) tid med åbenhed, smil og gå-på-mod.

Det er super vigtigt, at du er god til at kommunikere og samarbejde – både med dine bioanalytikerkolleger og med andre faggrupper.

Vil du vide mere? Du kan læse om Klinisk Biokemisk Afdeling på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi.

Desuden kan du finde os på Instagram: instagram.com/biokemisk_nordsjaelland.

Du er også velkommen til at kontakte overbioanalytiker Emma Eng (emma.ingemar.skjelmose.eng@regionh.dk / 21 73 06 20) eller overbioanalytiker Kamilla Søby Winde (kamilla.soeby.winde.01@regionh.dk / 48 29 71 90), hvis du vil vide mere om de ledige stillinger.

Praktisk info om ansøgning og ansættelse Vi har flere ledige stillinger, som er til besættelse snarest muligt. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst for ikke-ledende personale.

Ansøgningsfristen er den 20. juni 2026. Vi forventer at afholde samtaler og ansætte løbende.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde morgenarbejde aftenarbejde natarbejde weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Nordsjællands Hospital (Hillerød), Dyrehavevej , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/14045e7f-1636-4ad3-a189-171daa2d4659

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler