Vil du være med til at uddanne Danmarks Ambulancebehandlere?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du faglig stærk, og vil du blive en dygtig og rutineret formidler?

Vi søger lige nu undervisere til Ambulancebehandleruddannelsen og vores efteruddannelsesområde. Vi søger kompetencer inden for det præhospitale område (ambulance).

Jobbet som underviser hos os er foreneligt med både familieliv og bibeskæftigelse indenfor det præhospitale område og samtidig bliver du en del af et stærkt kollegialt fællesskab, hvor der er mulighed for løbende faglig opdatering.

Om jobbet
Vi søger nye kolleger til fuldtids eller deltidsstillinger (minimum 18,5 timer om ugen).

Ambulancebehandleruddannelsen på U/NORD er meget populær og har et højt fagligt niveau. Du skal være med til at styrke vores uddannelse- og efteruddannelsesområde samt fastholde vores høje faglige niveau og kvalitet på alle uddannelsesområder.

  • Din primære opgave er at undervise vores elever. Det kan både foregå som caseundervisning (som oftest er sammen med en kollega) og som klasseundervisning. Herudover er du som en del af undervisergruppen med til at fastholde uddannelsens høje faglige niveau og kvalitet og du skal kunne fungere som kontaktlærer. Sammen sikrer vi, at uddannelsen følger bedste evidensbaseret kliniske praksis
Du vil have stor indflydelse på egen planlægning, tilrettelæggelse og koordination af undervisningen i tæt samarbejde med uddannelseslederen, skemalæggeren og dine andre kolleger.

Om dig
Du er uddannet ambulancebehandler eller paramediciner og kan undervise på de påkrævede niveauer.

Det vil være en fordel, hvis du har kompetencer indenfor nogle af følgende områder:

  • Erfaring med akutte sygdomstilfælde og tilskadekomster
  • Er uddannet førstehjælpsinstruktør / instruktør i elementær brandbekæmpelse
  • Har interesse i at undervise indenfor emner som naturfag, psykologi, farmakologi, anatomi, fysiologi, patofysiologi, kommunikation, videnskabsteori målrettet til sundhedsfaglig/præhospitalt virke, samt sundheds- og sygdomslære.
  • Og aller vigtigst: At du har interesse for pædagogik og didaktik og har lyst til at undervise!
Som underviser er du pædagogisk, åben, udadvendt og brænder for at arbejde med elever og kursister med vidt forskellig baggrund. Som person er du selvstændig, fleksible, og initiativrig.

Vi investerer i dig
Vi forventer, at vores fastansatte gennemgår en pædagogisk diplomuddannelse som en del af deres ansættelse, ligesom du løbende vil blive opkvalificeret både fagligt og pædagogisk, via temadage og anden vidensdeling. Vi arbejder med national og international udvikling, indenfor det præhospitale, hvor fordybelse for den rette, vil være en mulighed.

U/NORD kan udbyde det medicinske kursus EMPACT og og Traumekurset ITLS, ligesom vi har flere nye efteruddannelses muligheder på vej, som du, efter interesse og kompetencer, vil kunne beskæftige dig med.

U/NORD tilbyder
Du vil få faglige udfordringer i et dynamisk, tværfagligt og ambitiøst arbejdsmiljø, hvor du er omgivet af engagerede og yderst kompetente kolleger. Afdelingen består af ca. 25 ansatte med forskellige kompetencer; Ambulancebehandlere, Læger, Sygeplejersker, Beredskabsfaglige, Paramedicinere og konsulenter. Alle som der har en humoristisk og uhøjtidelig tilgang til hinanden og et godt teamsamarbejde samt unikt undervisningsfællesskab, hvor vi støtter hinanden. Vi er en fast undervisergruppe på behandleruddannelsen, der sparrer med og støtter hinanden.

I afdelingen søger og følger vi den nyeste evidens for at skabe de bedste praktikere og vi råder over topmoderne undervisnings- og simulationsudstyr.

Løn og ansættelsesforhold
Du vil blive ansat efter vilkårene for tjenestemandslignende ansatte ved erhvervsskoler og skolehjem. Lønnen bliver fastsat efter principperne for Ny Løn. Der er tilknyttet en attraktiv 18% pensionsordning til stillingen.

Det er en betingelse for ansættelsen, at der kan fremvises en ren børneattest.

U/NORD er en røgfri skole, da vi ønsker at bidrage til et sundt arbejds- og undervisningsmiljø.

Ansøgning
Send ansøgning, cv, uddannelsesbeviser og anden relevant dokumentation via ansøgningslinket.

Ansøgningsfrist er den 24. november 2023, men skynd dig at sende din ansøgning da ansættelsessamtaler afholdes løbende. Tiltrædelse snarest muligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, må du meget gerne kontakte Uddannelsesleder Anne Kyed via mail aky@unord.dk eller tlf. 61902367

U/NORD ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge.



INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hillerød Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

U/NORD - Peder Oxes Alle, Peder Oxes Alle , 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5932580

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet